Det er åbenbart sådan, at hver ny altansæson fordrer ny indretning for mit vedkommende. Så i år blev der lavet lidt om på min lille pallesofa, hvilket gjorde, at jeg pludselig stod med en kvart palle i overskud. Den skulle naturligvis omdannes til en miniplantevæg!

Drypfrit design

Min største udfordring var at finde ud af, hvordan jeg skulle lave den, så den var drypfri. For alle de tutorials, jeg havde set på nettet, virkede ikke som om, de var lavet af materialer, der gjorde dem drypfri.

Så jeg måtte finde ud af at lave hylder i den, på en eller anden måde og så beklæde den med noget plastik. Naturligvis ville det give meget lidt plads – men nogle planter kan jo godt leve på lidt plads.

Jeg fandt en gammel træfinérplade, der kunne saves bagvæg og hylder af, og ude hos mine forældre fandt jeg plastik til at beklæde den med. Og med et par små hyldebeslag, fik vi skruet hylder i.

miniplantevæg

miniplantevæg

miniplantevæg

Jeg har foret de små hylde med noget kraftigt plastik fra nogle brugte plastiksække og så med noget plastikisolering af en art, som jeg fandt ude hos mine forældre.

miniplantevæg

miniplantevæg

miniplantevæg

Det færdige resultat med planter i ser sådan her ud:

miniplantevæg

Det kræver klart noget mere daglig vanding, for at holde planterne kørende på så lidt plads. Så man skal ikke plante sine mest dyrebare planter der.

Jeg har en chokoladeblomst, en jordbærplante og en pelargonie i den øverste. Midt for er der bacopa og dahlia. I den nederste er der kun jordbærplanter. Alle ser ud til at klare det begrænsede liv godt her nogle uger efter.

Jeg kunne også godt forestille mig at tallerkensmækker kunne være fantastisk i sådan et setup, til at skabe et vildt og frodigt look.