Hvis man én gang har smagt en god myntelemonade, er det et must at lave sin egen til de varme dage på altanen.

myntelemonade

Mynte er noget af det, som jeg altid ender med at have alt, alt for meget af. For det er en ganske “effektiv” krydderurt, som man næsten ikke kan slå ihjel.

Den tåler både udtørring og at blive overset, men har det selvfølgelig rarest, hvis den får vand, sol og kærlighed. Så fordi den vokser vildt og voldsomt, har jeg kastet mig ud i at lave min egen myntelemonade.

myntelemonade

Opskrift på Myntelemonade

  • Saft fra 5 citroner
  • 6 dl vand
  • 2 dl sukker
  • En håndfuld mynteblade

1) Lav en sirup af sukkeret og 2 dl vand, ved at varme det op i en gryde mens du rører.

2) Når sukkeret er opløst, så tag myntebladene og rør dem i siruppen og tag den af varmen og lad den køle af.

3) Hæld resten af vandet (4 dl) i en flaske og tilsæt citronsaften (husk at si kernerne fra).

myntelemonade

4) Fjern myntebladene fra siruppen og hæld den på flasken, når den er kølet ned.

5) Ryst indholdet sammen og sæt flasken på køl en times tid.

Efter en time kan du læske dig i lækker myntelemonade: Bland et glas med din hjemmelavede myntelemonade, isterninger og danskvand.

IMG_5135

PS. Til festlige anledninger kan der tilsættes rom, vodka eller hvad du er til!