Jeg er nok ikke den eneste, der har gået og sukket efter forår. Og i går skete det så endelig! Jeg startede dagen på plantemarked i Kødbyen og tog direkte hjem på altanen og fortsatte. For nu skulle det være! Nu kunne jeg ikke længere holde ud at se på, at 2/3 af altanen var fyldt op med rod, mens jeg krøb sammen i to henkastede stole (en til hunden og en til mig) i den anden ende, hver gang en enkelt solstråle lige kom forbi.

Forår og oprydning

Og i år, i mit tredje altan-år, må jeg også erkende, at jeg simpelthen har for meget. Men sådan er det, når man er sådan en type, der let bliver forført, bare der viftes om næsen med en ny potte eller altankasse eller andet dims som “passer perfekt til altanen!”.  Jeg mener, jeg er jo allerede startet med at proppe en pallesofa derud!

En halv time inde i projektet så det sådan her ud, og jeg anede faktisk ikke rigtig, om jeg nogensinde ville få det hele mingeleret på plads:

altan-foråraltan-forår

Ud af kaos vokser alt godt

Lidt senere var der lidt mere form på tingene:

altan-forår

altan-forår

Det er bare en start; jeg er slet ikke færdig – men nu kan man være derude – og så kan jeg få plads til endnu flere nye ting, der passer perfekt til altanen.
Eller i hvert fald alle de planter, som jeg gerne vil have, og finde ud af helt præcis hvor alting skal stå.