Oldschool blomster ftw!

Hvis ikke du selv har dem, så kender du alligevel godt pelargonier. Det er dem som din mor, din mormor, dine tanter har (og Dronning Ingrid i så stor stil, at hun har fået en opkaldt efter sig) – og alle der er over 50. Og der er en god grund til det:  De er nemme!

De er næsten heller ikke til at sparke sig frem for når foråret kommer. De koster næsten ingenting (alle mine i år har kostet 10-12 kr. stykket) og kvitterer med at overleve det meste og blomstre i ét væk.

altan-pelargonier

Du kan ikke slå pelargonier ihjel

Næsten ikke. Jeg har i hvert fald ikke gjort det endnu – og mine er blevet udsat for både at tørke og overvandning pga. regnskyl. Ikke dermed sagt, at man skal passe sine pelargonier i ekstremerne, for så kommer de nok til at dø tilsidst – men de kan holde til lidt af hvert.

Derudover trives de også i det meste; jeg har både mine i krukker (både gode lerkrukker som min mormor absolut ville have godkendt, og de billige zink/stål/metal-agtige fra Ikea, som hun absolut ikke ville have godkendt) og i altankassen. Som altid er det vigtigt med dræn enten i form krukke med hul i bunden eller at du selv laver dræn med eks. lecakugler.

altan-pelargonier

Ekstrem blomstring

Hvis der er noget pelargonier ikke gør, så er det at gå ned på blomstring! De er utrættelige i deres iver for at please med en næsten endeløs blomstringsperiode. Det eneste man skal huske er, at fjerne de blomsterkronen, når den er afblomstret. Specielt hvis du har dine pelargonier stående ude ved kanten, for det eneste minus ved dem er, at de er utrolig dårlige til at holde på det afblomstrede.
Så husk at være en god altan-nabo og fjern det afblomstrede inden det blæser af og drysser ned til underboen.

Når en pelargonie har blomstret, skal du fjerne hele stænglen. Ikke bare de små i toppen, hvor blomsterne har været. Du skal ikke bruge andet end dine grønne fingre, og vippe den af. Hvis den er klar til at blive vippet af, så skal du ikke bruge nogen kræfter på det.

Ved at fjerne hele stænglen, hjælper du også planten til at producere endnu flere blomster; for når den færdige blomsterstængel er væk, så skal den ikke bruge energi på den mere.

Tyrolerstemning på altanen

Tyrol er andet og mere end tyrolerhatte og fadøl. I alperne dernede har de nogle af de ældste pelargonier. Planteignorant som jeg er, anede jeg intet om det, før jeg faldt over det på en planteskole i år og jublede som om jeg havde fundet en ny type pelargonie. Jeg blev hurtigt sat på plads af min mor.

Det ændrede dog ikke ved min begejstring ved disse pelargonier, som ligesom alle de andre typer, blomstrer helt enormt meget.
Forskellen på disse og dem man normalt finder i supermarkedet er, at de her er hængeplanter med lange stilke, som derfor automatisk giver et mere vildt udtryk (som jeg personligt er ret vild med) – men den nemme pasning er den samme.

altan-pelargonier

En god begynderplante

Man vil aldrig ligne sin mor eller mormor – men hvad angår pelargonier, bliver man nødt til at give dem ret; pelargonier holder!

Så det er afgjort en god plante for begyndere, hvis man gerne vil have succes i første hug. Men det er så afgjort også en plante, som man bliver ved med at have fordi når man først én gang er blevet begejstret for en pelargonie, så er det en hel ny verden der åbner sig, med et utal af typer – og hvem siger nej til succes?

Type: Sommerblomst

Placering: Solrigt

Farver: Primært forskellige røde, lyserøde og hvide nuancer

Vanding: Tåler at tørre ud men ikke for meget. Jorden må godt være lidt tør mellem hver vanding

Gødning: Gødes i ny og næ gennem sæsonen (men kan også sagtens leve uden)

Udplantning: Almindelig blomsterjord

Krukke eller altankasse: Kan bo i det meste, og trives også godt på lidt plads. Det vigtigste er at der er dræn.

Blomstring: Hele sommeren

Overvintring: Frostfrit