Jeg har en rosengeranium, som er en stikling fra en rosengeranium, der stammer helt tilbage fra min oldemor. Det i sig selv synes jeg er sjovt, for det er lidt vildt at have en plante, der stammer så langt tilbage i familien.

Udover at have historie i familien, så er det også en plante, der har en generel interessant historie. Den går eksempelvis også under navnet Ørepineplante, da det siges, at den kan fjerne ørepine ved at man ruller et blad sammen og stikker i øret, og så skulle pinen forsvinde. Det har jeg endnu ikke selv afprøvet, så denne teori vil jeg overlade til andre at verificere.
Ligesom jeg heller ikke vil holdes op på om den kan fjerne forkølelse ved at lave te på den, eller kan hjælpe på diverse fordøjelsesproblemer.

Rosengeranium (og andre duftgeranier) er formentlig verdens første luftfrisker: I gamle dage brugte man den til lige at fjerne den værste dårlige lugt (fra de manglende bade og toiletter), når der kom fint besøg. Så rystede man lige planten og vupti! så duftede der godt nok til at lægen eller præsten (eller andre fine folk) kunne komme på besøg.

Jeg fik stiklingen af min mor, uden egentlig at vide hvad jeg skulle gøre med den. Så jeg plantede den ud i en potte. Så fik den en anden potte, og efter at have overlevet en vinter i stuen ved siden af en væddeløber (som for det ikke skal være løgn, også er en aflægger fra barndomshjemmet!), står den nu og har en fest i en lerpotte uden afløb, men blot med lecakugler i bunden.

altan-rosengeranium-ørepineplante

Jeg har placeret den rimelig solrigt, men ikke i total sol – og i år har den blomstret!
Noget min mor aldrig rigtig har kunne få sine til, så blærefaktoren i familien er i år høj.

altan-rosengeranium-ørepineplante

For at være ærlig, så har jeg ingen idé om, hvorvidt det er en nem plante. Halvdelen af familien har haft stor succes med planten, og den anden halvdel har det været en plante, der har været lidt for krævende og lidt for træls.
Når man læser om den, påståes det, at den er nem at have med at gøre, formentlig fordi den er beslægtet med den idiotsikre pelargonie.

“Rosengeranie er slet ikke en geranie, men en pelargonie. Forvirringen er opstået for 250 år siden, dengang den svenske botaniker Carl von Linné udgav sit store værk med planternes inddeling i slægter og familier. I værket fra 1753 lod Linné storkenæb, hejrenæb og pelargonier høre til samme slægt. I 1789 lykkedes det en fransk amatørbotaniker at få delt slægten i tre: Geranium, Pelargonium og Erodium. Skaden var imidlertid sket. Der er stadig forvirring med navnene”.
(Birgitte Husted Bendtsen i bogen: Storkenæb. Bogen om geranium.)

Type: Stueplante / Terasseplante

Placering: Sol / halvskygge

Vanding: Kan godt lide vand, men tåler også at tørre lidt ud

Blomstringsperiode: Juni til november

Højde: Kan blive op til 40-50 cm

Duft: Rose/citron

Oprindelse: Sydafrika

Overvintring: Frostfrit og vandes sparsomt

Bonus: Duften skulle afskrække myg og fluer