80 år gamle stikkelsbær

I foråret i år fik jeg en stikkelsbærbusk af min mor. Det var en aflægger fra en af buskene oppe i sommerhuset, hvor de selv havde formeret sig.
De fleste vil nok sige, at stikkelsbær ingen gang på jord har på en altan – og også derfor, var jeg vild med eksperimentet fra start. Tænk hvis det lykkedes!
Tænk hvis jeg kunne få en af min tipoldemors 80 år gamle stikkelsbærbuske til at leve på anden sal på Nørrebro?!

altan-stikkelsbær

Fra friland til stenbroen

Oppe i sommerhuset står de jo og hygger sig ude i haven i meget sandet jord, så allerede der ville der være store kulturforskelle for den lille busk.
Men i en stor portion af den egens sandede jord, plantede jeg den ud den største og fineste glaserede krukke med underskål, jeg havde – hvilket i sig selv var et projekt, for stikkelsbærbuske har vandrette rødder. Med lidt blid, men bestemt vold, lykkedes det at få rødderne ned i krukken uden at ødelægge for meget – og så fyldte jeg resten af krukken op med almindelig pottemuld.

Dernæst fulgte et par uger, hvor jeg flyttede rundt på potten, fordi jeg ikke kunne bestemme mig for, hvor den ville stå bedst. Jeg tænkte, at jeg måtte simulere mængden af sol og vind så meget som muligt, som stod den i en have. Så den skulle ikke stå for beskyttet i et varmt hjørne, eller i alt for meget skygge.

Den endte med at stå i hjørnet af altanen ude ved gelænderet, så den kunne få lidt vind på sig. Det er der solen falder først, men også forsvinder først. Så noget der i løbet af en dag nok hedder halv-skygge – og med lidt vind i håret.

altan-stikkelsbær

Simpelt succeskriterie

Jeg havde på ingen måde forventet at busken ville afgive bær det første år på stenbroen. Barren var sat ganske lavt med et simpelt succeskriterie om, at busken bare skulle overleve.

Derfor havde jeg heller ikke beskæftiget mig voldsomt meget med busken, andet end at sørge for at den blev vandet nok (når den regnfulde sommer ikke selv sørgede for det), hvilket foregik absolut på gefühlen i en konstant balancegang af, at jorden nok ikke måtte blive for tør, men heller ikke for våd, og egentlig mere tør end de fleste planter, når man tænker på, hvor den plejer at stå.

Jeg havde faktisk ikke engang kigget efter bær. For da jeg ikke syntes at have set, at den havde blomstret, var bær jo ikke lige på dagsordenen.
Så overraskelsen var stor, da jeg en fredag eftermiddag sad i eftermiddagssolen og funderede over livet, og pludselig så hele TRE bær! altan-stikkelsbær

Konklusionen

Derfor er jeg ikke for fin til at konkludere, at uanset hvad eksperterne måtte sige, så kan stikkelsbærbuske leve fortrinneligt på 2. sal på Nørrebro. Og stikkelsbærrene smager akkurat lige så godt, som dem, der stadig bor trygt oppe i sommerhuset.
altan-stikkelsbær
Med den rette indstilling, freestyle og tro på det, så kan man i hvert fald få tre stikkelsbær. Næste skridt er så, hvordan den skal overvintres. Men den bro krydser vi, når vi når dertil.

PS. Hvis der er nogen, der kender til stikkelsbærsorter, så er vi i familien meget nysgerrige efter hvad det er for en. Buskene er omkring 80 år gamle, har små, røde bær, der er meget sødere (men stadig lidt syrlige) end de “normale” stikkelsbær.